Stationer som forbillede

Her bevæger vi os ind på et område med mange facetter; hvilken stationstype kan man tage som forbillede, hvad er der af godskunder på stationen, er der tilstrækkelig sporområde? Og hvad med gods i moderne tid?

Fælles for de fleste danske stationsforbilleder er desværre ændret så meget idag at de ikke egner sig til godsdrift, de tidligere jernbanekunder får i dag leveret deres gods med lastbil eller også er kunden så stor at der ofte leveres gods i heltog, altså en 10-15 (og mere) vogne ad gangen.

 

Gods:

Idag fragtes der íkke gods på samme måde som førhen, hvor det mere var enkeltvogne til mange kunder. Idag er det flere vogne eller endda heltog til få kunder. Dette gør naturligvis at stationerne skal kunne modtage disse vognmængder. Et sidespor med plads til 3 Q vogne har ikke plads til en stor 4 akslet Habbins eller lignende.  

 

Ubetjente stationer:

Stationsstørrelser som Engesvang, Boris, Børding, Haslev vil oftest være uden stationspersonale i en modulopstilling. Denne type station kan bruges til krydsning i modulopstilling.

Engesvang

Engesvang station består af krydsningsmulighed og et læssespor. Godsmæssigt kan der varieres men oftest bliver en sådant station kun betjent med godstog 1-2 gange i ugen. 

Længde mellem sporskiftere bør være 3-3.5 meter.

Kan bruges på privatbaner, sidebaner og hovedbaner.

Haslev

Haslev station har lidt flere muligheder; her er både krydsnings mulighed samt sidespor med pakhus, rampe og en læssevej. Dette giver lidt flere muligheder i godsmængden og vil kunne modtage godstog 2-3 gange i ugen.

Længde mellem sporskiftere i hovedspor bør være 3-3.5 meter.

Kan bruges på sidebaner og hovedbaner.

Bemærkning: Disse mindre stationer kan bruges som omløbsspor for et nærliggende sidespor/industrispor. 

 

Betjente stationer i model:

Stationsstørrelser som Hobro, Vejen (plan før 2005), Sorø (plan før 2000) vil altid have stationspersonale. Denne type station er forholdsvis til hovedbaner, men kan også indsættes på sidebaner.

hob

Hobro station ligger på en dobbelt sporet strækning. Her er mulighed for at overhale langsomme person- og godstog. Der kan modtages gods i forskellige pakhuse, læssevej og via rampe. Her kan modtages godstog 3-5 gange ugentlig.

Længde i sporet ved stationen bør være 3-3.5 meter.

 Sor

Sorø station ligger også på en dobbelt sporet strækning. Her er mulighed for at overhale langsomme person- og godstog. Godsmæssigt er her flere muligheder; øldepot, pakhus, læssevej og savværk. Her kan modtages godstog 3-5 gange ugentlig. Længde i overhalingsspor bør være 3.5-4 meter.

 

Forgrenings stationer

Stationer med forgrening som Bramming, Lunderskov vil altid have stationspersonalet på grund af forgreningen.

Bramming

Bramming station ligger på en dobbelt sporet strækning, men er samtidig en forgreningsstation. Der grener sidebaner ud til hver side. Her er mulighed for at godstog bliver delt op og samlet, for derefter at fortsætte. Godsmæssigt til stationen er her kun læssevej og rampe. Der er dog 2 sidespor til kunder uden stationsområdet. Stationen har en remise med drejeskive, hvilket antyder at tog udgår og ender her. Dette giver stationen en højere status i betjening. Der vil være megen drift hver dag. 

 

 Andre muligheder:

Der findes den mulighed selv at konstruerer en sporplan, med lige præcis de kunder og spor der er nødvendige for en indholdsrig og afvekslende drift.

Her er det vigtigt at indregne udtræksspor langs med hovedspor. Bruges hovedspor som udtræksspor vil det sætte en stor dæmper på stationens effektivitet.

Et udgangspunkt kunne være at kigge ens materiel igennem, og derudfra "konstruerer" et kundeopland til stationen; det være sig pakhus, lagerbygninger, læssevej.

En løsning kan også være en station med muligheder for rangering og opstilling af vogne, og så lave selve kunderne på andre moduler, som enten ligger på hovedstrækning uden for stationsområdet eller på en industri forgrening ud fra godsområdet.

 Station2

I det viste eksempel er det en enkeltsporet station med både posthus, pakhuse og læsseveje. En rampe er der også blevet plads til. Vigtigt er her at der er udtræksspor til rangering. Dermed bruges hovedsporet ikke og der er plads til afvikling af drift uden forstyrelser.