Moduler

Hvorfor lige moduler?

Et modul kan bygges hjemme hos det enkelte medlem, og indgå i et eventuelt hjemmeanlæg. Derudover er de lette at transporterer og kan sammen med andre moduler opbygges til forskellige layouts. Dette gør at et modulanlæg kan opbygges og tilpasses det enkelte lokale.

Oftest er det dog enkelte stationer der styrer den generelle del af layoutet. Det være sig forgreningsstationer, endestationer eller grænsestationer.

Ved brug af FREMO´s standard for moduler, har vi mulighed for i samarbejde med andre foreninger og enkeltpersoner at opbygge mindre eller større modulanlæg. Det være sig indland som udland.

Der er brug for mange former for moduler til vore kørsler. De fleste starter med at bygge lige strækningsmoduler. Hvilket er nemt at komme i gang med.

Mellem modul gavlene er der stor mulighed for at sætte sit eget præg. Om det skal være enkelt- eller dobbelt sporet, forskellige niveauer på sporene måske endda en station, afhænger af egen interesse.

I FFMM hjælper vi gerne hinanden med oplæg og vejledning til at bygge FREMO moduler. Det kræver ikke de store færdigheder eller erfaringer. 

Modulprofilet

På billedet herunder ses et typisk bjergprofil. Det vigtigste i profilet er selve traceén og skruehullerne. Sporet bør ligge meget præcis i midten, så undgås megen irritation ved modulopstilling.

          B96

Modulprofilet fås i mange forskellige udgaver; fladt land, bjergland, gennemskæring, forskudt højde ved dobbeltspor og mange flere. Mulighederne er uendelige.

Oftest bør man dog holde sig til profiler der ikke adskiller sig meget fra de andre medlemmers. På den måde kan der opbygges strækninger uden de store landsskabsbrud; det vil sige at modulerne kan sammesættes så de danner et landskab, uden at sætte flade moduler sammen med bjergmoduler.

Det danske landskab er jo heller ikke ligefrem kendt for store bjerge og dale, og vi anbefaler derfor at der bygges moduler der er tilpasset det danske miljø.

Ved stationer og fiddleyards* anvendes ofte et almindelig modulprofil ved stationens begyndelse og slutning, og helt flade profiler mellem de enkelte stationsmoduler.

 *fiddelyard = en endestation uden landskab og bygninger. Kan illuderer et større opland.

Selve modulet

Kan opbygges i mange længder; den typiske længde for lige moduler er 100 cm og cirka 80 cm for 22,5 graders kurvemoduler. Såkaldte jokermoduler, med kortere længde og mindre kurveradier er meget velkomne. Disse kan ofte gøre arrangementsplanen lettere.

Enkelte vælger at bygge flere sammenhængende moduler med et tema. Dette har dog vist sig at være svært at indsætte i en arrangementsplan.

Modul forslag

Fælles for alle modulopstillinger, er at der skal være strækning imellem stationerne. Derfor håber vi at alle vore medlemmer vil bidrage med strækningsmoduler.

Enkelt og dobbeltsporede stræknings moduler (typisk længde 80-100 cm) og kurve moduler (minimum radius 2000 mm).

Tema forslag

Enkelte forslag til driftssteder på sidespor:

  • Et sidespor med flere kunder uden omløbsmulighed.
  • Et sidespor med omløbsmulighed. Der skal tages hensyn til fritrumsprofil og at det ikke kun er en enkelt kort vogn der kan omløbes. Der bør et sådant sted være flere kunder.

 

Enkelte forslag til stationer:

  • Mindre enkeltsporede stationer med gode rangermuligheder. Med udtræksspor så hovedspor altid er ledig til trafik Skal kunne modtage og afsende tog op til 2,50-3,00 m længde.
  • Større enkelt- og dobbeltsporede stationer med gode rangermuligheder. Bør kunne modtage og afsende tog op til 3,00-3,50 m længde. Husk udtræksspor skal ikke være hovedspor. Dette vil gøre stationen ret lang.

 

 DSC 0108b

 Eksempel på dobbeltsporet modul med bjergprofil

 

Modulender

På denne side kan findes eksempler på modulender