FFMM - drift

 

.. afvikles på samme måde som forbilledet; med fragtkort og lokomotivfører.

 

.. afvikles efter FREMO´s koncept, hvilket betyder at alle godsvogne (med individuelle vognnumre), personvogne og lokomotiver udstyres med et vognkort. Dette kort er udstyret med en plastlomme;

 

  • hvori der for godsvogne kan indsættes et fragtkort / omløbskort. Dette kort fortæller hvad vognen transporterer og hvor den skal hen.
  • hvori der for personvogne kan indsættes et omløbskort. Dette kort fortæller hvilke tog vognen skal indsættes i og hvilke strækninger vognen skal køre.

  • hvori der for lokomotiver kan indsættes et omløbskort. Dette kort fortæller hvilke tog lokomotivet skal køre og på hvilke strækninger.

 Se et omløbskort fra et af vore træf. 

Samtidigt er dette kort udstyret med data for den enkelte vogn, et billede / tegning af vognen samt ejerens navn.

Ved grænseoverskridende drift, kan de lokomotiver der må køre i flere lande fortsætte uden maskinskift ved en grænsestation. Ligesom det ses ved forbilledet.

DSC 0051b

MY1134-MY1154 med godstog.

 

 Køreplaner

Vi afvikler vores drift med køreplaner. Der er to muligheder; enten løse planer for hvert tog eller et køreplanshæfte med flere tog.

I hver køreplan indgår informationer om strækningen, hastigheder, sporarbejde, arbejdsopgaver.

Hver lokomotivfører følger denne køreplan og løser undervejs de opgaver hvert enkelt tog har.

Se en køreplan fra et af vore træf.

Godsplaner

Godstogskøreplaner begynder med at lokofører henter lokomotiv på henstillingsspor / depot og derefter kører til de enkelte opgaver. Som afslutning køres lokomotivet til henstillingsspor / depot.

For rangerende godstog skal der rangeres med strækningslokomotiv på alle stationer hvor der er gods til / fra.

For gennemkørende godstog gælder at ved ankomst til ankomststedet skal vogne / vognstamme rangeres til kundespor. Skulle der her stå vogne til næste tog, skal disse rangeres til afgangsspor.

Godstog der køres med el-lokomotiv, rangerer kun i hovedspor. På stationer hvor der rangeres uden for hovedspor, er der et diesellokomotiv på stationen.

P7020111c

TXL 185 408-2 med trailertog 

Rangister

For rangerplaner gælder at disse trækkes som almindelige køreplaner. Dog skal der her oprangeres en godsstamme / et godstog på den enkelte station hvortil rangerplanen gælder.

Til disse opgaver er der ved de enkelte stationer en rangermaskine / -lokomotiv til rådighed for opgaven, eller der køres fra en nærliggende station med rangermaskine.

Godsstationer / stationer

Som udgangspunkt skal der være nok godsvogne til de enkelte stationer gennem hele køreplanen. Endvidere vil alle godsvogne ikke køre samme løb, men via et omløbskort have en "egen køreplan" at køre efter.

 Godset

Da udgangspunktet for driftet er godset, betyder det også at alle åbne vogne der transporterer gods skal aflæsses og pålæsses.

Samtidig aftages vognkortet selve omløbskortet.

 DHL

For containere og trailere er der lidt andre regler, da det jo ikke er selve vognen der er godset men selve enheden der transporteres, der har godset.

I dette tilfælde skal der laves fragtkort for alle containere og trailere. For at dette kan lykkedes skal alle containere og trailere udstyres med individuelle numre.